onsdag den 9. januar 2013

Julegave dukke

Kort tid før jul, blev jeg endelig færdig med denne dukke. Hun skulle egentlig ha været færdig i september, da Edith blev 3, men det blev den af en eller anden grund ikke. Heldigvis nåede jeg det, så hun kunne ligge under juletræet.
Dukkemoren blev heldigvis vildt rigtig glad for sin nye dukke. "Så fik jeg en dukke!" udbrød hun med et stort smil. Den gik rent ind hos moren her. Det er bare så utrolig tilfredsstillende, at lave en dukke til sin datter, som hun oven i købet bliver henrykt for. Det kan varmt anbefales! Også selv om det tager lang tid at skabe sådan en dukke.
Edith har i forvejen denne dukke, som hun stadig er rigtig glad for. Hun hedder bare "dukke", selvom jeg i sin tid gav hende et navn: Esther Aarstid.
Jeg har lige siden været rigtig glad for navnet Esther, så bla. derfor valgte vi det navn til Ediths nye lillesøster. Dermed må vi må finde et nyt navn til dukken, hvis altså dukkemoren synes, det bliver nødvendigt.
Du kan se alle mine indlæg om stofdukker/Waldorfdukker HER. Dette er min tredje dukke, og lur mig om der ikke kommer flere...    

tirsdag den 8. januar 2013

Lille E's navn


Store Edith og lille Esther. Store E er dybt forelsket i lille E!
Natte-baby-foto i vågelampens skær
Zzzzzzzz!
Nytårsaften var meget afslappende.
Grumset Instagrambillede af yndlingsstund
Tusind tak alle sammen, for de søde hilsner i mit sidste indlæg her på Søhesten. Det varmer. Meget.
I morgen har vi haft vores fantastiske baby i hele 2 uger. Hun er den skønneste lille skabning. Mild og nem (meget som storesøsteren, da hun var baby), og så klager hun stort set kun, når hun er sulten. Til gengæld er hun meget sulten, så jeg bruger rigtig mange timer i ammeposition i sofaen, og mange timer ved puslebordet (heldigvis elsker hun at blive puslet, fordi hun kan ligge og lytte til badeværelsesventilatoren :). 
Da hun kom til verden, skulle vi forældre lige være helt sikre på, at hendes navn var det rigtige. Det var det. 
Hun skal hedde Esther, og vi har valgt det navn, fordi vi synes det er sødt og dejligt, og fordi det passer godt til Edith. Herinde kalder jeg hende muligvis skumfidusen en gang imellem, fordi det passer godt til vingummibamsen. 
...Et lille blob fra Søhesten i sin babyboble. Håber 2013 byder på lidt flere blob/blogindlæg fra min side end 2012 gjorde, men kun hvis det føles rigtigt. 
Godt nytår til jer allesammen!

Billederne ovenfor er også vist på min Instagram profil - Soehesten.

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...