lørdag den 29. december 2012

Endnu et lille mirakel

D. 27/12, 9 dage efter termin, om formiddagen kom denne lille, perfekte lækkerbisken til verden. Lille og lille... Hun vejede 4275 g ved fødslen, så egentlig er hun en kæmpebaby. Og alligevel så lillebitte og dejlig.
Fødslen gik godt og efter ca. 12 timers indadvendte luft-ind-af-næsen-ud-af-munden veer og 10 min. urkvindeskrig og presseveer var det overstået!
Nu prøver vi at finde os selv og lære den lille ny at kende herhjemme, og det der med at det lige var jul og snart er nytår går stille og roligt vores næser forbi. Babybobbel here we are!
De sidste dage har lillesøster stort set brugt på at spise og sove og spise og sove og spise og sove. Storesøsteren er (også),fuldstændig forelsket og vil gerne holde, kysse og kramme sin lillesøster hele tiden. Det varmer forældrenes hjerter.
Vi er endnu ikke helt sikre på lillesøsters navn, så det er stadig hemmeligt, men tror ikke det varer længe, før vi er klar.
Ja, så der er ekstrastille på Søhesten, og nu ved I hvorfor.

onsdag den 12. december 2012

Giraffen Gertrud

Bjarke er gift med en af mine allerdejligste veninder. Han er talentfuld og genial til at skrive, og fornylig udgav han den fineste børnebog, og den skal helt klart fremhæves og hyldes her på Søhesten.
Vingummibamsen er allerede solgt :-)

Giraffen Gertrud er en bog, som henvender sig til de 3-7 årige. I bogen kan man læse om prutten Poul, der så gerne vil ud i verden. Der er også en historie om Morten Monster, som så gerne vil være fodboldspiller ligesom Messi Monster.
Historierne fylder maks en side, så man kan nemt overskue at læse en eller flere inden sovetid.
Er du og dit barn til humor, smukke beskrivelser og velskrevne historier, så bør denne bog være fast deltager i godnatlæsningen
Bogen er i paperback og absolut ikke tung. Den kan erhverves for 68kr hos:
http://www.musicdirect.nu/giraffengertrud
Folkesparekassens afdeling i Aarhus
chib pressebureau mejlgade Aarhus

Se mere på facebooksiden: http://www.facebook.com/#!/GiraffenGertrudOg9AndreGodnathistorier

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...